om Jamila
Jeg hedder Jamila, er født og opvokset i Danmark, men har rødder i Marokko. Jeg er uddannet inden for salg og administration og har mange års erfaring inden for det merkantile område. Marokko og Danmark er hver især kulturelt unikke, og jeg bevæger mig hjemmevant i begge kulturer. Jeg har familie i Marokko og er kommet der, siden jeg var ganske lille. Jeg har derfor et stort kendskab til landets sprog, kultur og historie og bevæger mig hjemmevant blandt de lokale. Marokko er både fascinerede og forførende og byder på et væld af oplevelser. Men som turist kan det godt være lidt udfordrende at få et indtryk af det "ægte" Marokko på egen hånd. Mit kendskab til Marokko gør, at deltagerne på vores rejser får nogle helt unikke oplevelser med hjem i bagagen. Jeg arrangerer udflugter i samarbejde med de lokale og har et helt særligt blik for at finde små hyggelige pensionater og lækre familieejede spisesteder. Jeg tager deltagerne med på opdagelse uden for de gængse turistområder og sørger samtidig for, at de hygger sig og føler sig helt trygge undervejs. Jeg tager med andre ord deltagerne under mine vinger og giver dem en oplevelse af Marokko, sådan som det virkelig er. |